Foto : Badenfoto.dkI dag bringer vi 5.del af et maraton-interview i fem dele, hvor Søren Friis ser tilbage på og fortæller om sin imponerende karriere i AC Horsens, der begyndte i 1994.I interviewets 5.del fortæller Friis blandt andet, at han følte et kæmpestort forventningspres forud for 08/09, hvor han var udset til at erstatte Henrik Hansen som ”10’er” efter den succesfulde femteplads.
Friis giver også sit bud på, hvorfor det hele gik galt og endte med nedrykning i 08/09, og om fyringen af Henrik Jensen og ansættelsen af Johnny Mølby. Endelig fortæller Friis om karrierens vigtigste mål og største sejre, og han kigger tilbage på karrierens største øjeblikke.
Efter den fantastiske femteplads i 07/08 solgte klubben Henrik Hansen til OB. Daværende cheftræner Kent Nielsen meldte ud, at du skulle overtage hans rolle som den klassiske ”10’er” på den offensive centrale midtbane og iscenesætte Rawez Lawan og Gilberto Macena. Hvordan så du dengang frem til den opgave, og hvordan synes du, det gik?
”Henrik Hansen var utrolig populær, og han var én af fansenes favoritter, da han spillede i AC Horsens. Han var en meget dygtig og vigtig spiller for os, så det var fuldt fortjent. Derfor var det også en blandet oplevelse for mig at skulle overtage den rolle efter Henrik Hansen. På den ene side følte jeg et kæmpestort forventningspres fra alle sider, fordi vi lige var blevet nummer fem i Superligaen i høj grad takket være Henrik Hansen. På den anden side så jeg også frem til den udfordring, fordi pladsen på den offensive centrale midtbane var min favoritposition. Og jeg følte også, at jeg nu havde chancen for at erobre den plads.
Jeg forsøgte efter bedste evne at løse opgaven, men det blev også en lidt blandet oplevelse. I sæsonens første kamp mod SønderjyskE gik det OK, og vi vandt 2-0. Men jeg brændte en stor chance, og havde jeg scoret på den chance var resten af forløbet måske blevet anderledes. Mange gange er det marginaler, der gør en forskel i fodbold, og efter den kamp var der fokus på min brændte chance. Jeg fik ikke helt det ud af det, som jeg havde håbet på, og efter 4-5 kampe blev jeg bænket. Det var en stor skuffelse for mig, og derefter kæmpede jeg mig aldrig tilbage på pladsen som 10’er. Til gengæld blev jeg senere meget glad for at spille som kantspiller på midtbanen. I positionen som 10’er ligger man centralt og har bedre muligheder for at iscenesætte angribere. Til gengæld kan man som kantspiller også iscenesætte angribere med indlæg. Derfor kan jeg i dag godt lide at spille begge positioner. De har hver deres fordele”.
Efter 5.pladsen i 2007/08 fulgte der en katastrofesæson i 2008/09! I sommeren 2008 hentede AC Horsens mange nye spillere. Cheftræner Kent Nielsen skrev kontrakt med Brøndby, men han fortsatte med at træne AC Horsens i efteråret, indtil han skulle tiltræde i Brøndby 1.januar, 2009. Som erstatning for Kent Nielsen hentede AC Horsens Henrik Jensen på Vestegnen. I begyndelsen af forårssæsonen kom resultaterne, og det så ud som om, at I ville klare skærene. Men slutningen af forårssæsonen blev en resultatmæssig katastrofe, hvor antiklimakset blev en nedrykning. Det kunne være interessant at høre, hvordan du ser tilbage på den sæson i bakspejlets ulideligt klare lys! Hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor gik det så galt i den sæson?
”Vi spillede rigtig godt i den sæson, hvor vi blev nummer fem, men vi havde også heldet med os, og vi spillede over evne. Men når man bliver nummer fem, så er der heller ingen, der tænker på, at man kan risikere at rykke ned året efter, og det blev måske en sovepude for os? Omverdenen forventede jo, at vi ville fortsætte de gode takter, og det blev måske også en sovepude? Vi begik nok også helt grundlæggende den fejl, at vi anså os selv for at være bedre, end vi i virkeligheden var? Måske handler det også om, at når man ikke længere taler om nedrykning, så flyttes fokus væk fra de dyder, som var vores styrke i de to første sæsoner? Tidligere var vi mere ydmyge og realistiske omkring vores styrker og svagheder. Mange mener, at Kents afgang til Brøndby midt i sæsonen skabte meget uro. Jeg mener bare, at det for de enkelte spillere bør være ligegyldigt, om træneren hedder Kent eller Henrik. Som spiller skal man selv tage ansvar for at levere en indsats i sådan en situation. Alt i alt synes jeg, at der er mange faktorer, der kan forklare, hvorfor det gik så galt, som det gjorde. Men det er svært at skrue tiden tilbage og give et endegyldigt på, hvorfor det gik så galt”.
Sidste sommer, da nedrykningen var en realitet, valgte Bestyrelsen i AC Horsens at fyre Henrik Jensen, fordi han ”ikke har den rette profil til at føre holdet tilbage i Superligaen”, som Bestyrelsen dengang formulerede det. Hvordan oplevede du og resten af truppen fyringen af Henrik Jensen, og hvordan reagerede I på ansættelsen af Johnny Mølby som ny cheftræner?
”Jeg blev overrasket, men så alligevel ikke! I fodboldens verden er det ofte træneren, der bliver gjort til syndebuk, når resultaterne udebliver, og på den baggrund var jeg ikke overrasket over, at klubben fyrede Henrik Jensen. Sådan er vilkårene i fodboldens verden, selv om Henrik endda overtog holdet i vinterpausen, hvor vi allerede havde det meget svært i bunden af Superligaen. Henrik var ikke nær så ydmyg omkring tingene, som Kent var, og derfor tror jeg, at Henrik dybest set ikke passede ind i en klub som AC Horsens. Men det er jo ikke ensbetydende med, at Henrik ikke er en dygtig træner. Nu har Henrik jo igen succes som træner i Brøndby, hvor han jo tværtimod passer perfekt ind og også kommer fra.
Vi havde kun hørt positive ting om Johnny, og på nogle områder passer han bedre ind i klubben, end Henrik gjorde. Johnny Mølby har et stort kendskab til samtlige hold i 1.division, og også et detaljeret kendskab til mange af spillerne på de andre hold. På den måde var det fint for os at få ham som træner”.
Hvilken kamp har været din bedste i hele karrieren? Er der én kamp, der i særlig grad står i den hukommelse, og har du scoret nogle mål, som du værdsætter mere end dine øvrige scoringer?
”Mit mest uforglemmelige mål var det imod Skjold på Østerbro Stadion i 2005, som banede vejen til oprykningen. Det står som det største mål i min karriere. Ikke på grund af selve målet, som ikke ligefrem var årets mål. Mere fordi det var så vigtigt et mål, både for AC Horsens historisk set, og for alle os på og omkring holdet dengang. Ellers er det svært for mig at pege på enkeltstående kampe og mål, men der er da et hovedstødsmål imod Viborg, som jeg husker med særlig glæde. Nok fordi, det er meget sjældent, jeg scorer på hovedstød”.
Nu er din karriere i AC Horsens så slut, og her til sidst vil jeg gerne have dig til at sætte nogle ord på alle de store øjeblikke, du har haft i AC Horsens, bortset fra oprykningen i 2005, som du allerede har fortalt om. Hvad synes du har været jeres største sejre i Superligaen? Hvad var de største sejre i Pokalturneringen i 2004/05? Hvordan oplevede du hyldesten foran det gamle rådhus fredag den 4.juni og de andre festligheder i forbindelse med jeres oprykning?
”Ét af de største øjeblikke var forløsningen og glæden over, at vi overlevede i den første sæson i Superligaen. Vi havde meget dårlige betingelser, end vores konkurrenter havde, men vi overlevede på vilje og sammenhold. Det var også stort for os at slå så mange gode Superligahold i pokalen i 04/05. Vi gik ind til de kampe med bevidstheden om, at vi havde chancen for at få skovlen under dem, fordi det var bedst af én kamp. Rent fodboldmæssigt var de hold bedre end os dengang, men vi slog AaB, Silkeborg og AGF på vilje og fight, inden FC Midtjylland blev endestationen i semifinalen.
Hyldesten foran det gamle rådhus efter kampen i Viborg en fredag aften var en overraskelse for os. Vi havde regnet med, der ville være mange fans, men vi blev alligevel overraskede over fremmødet lige som vi blev efter oprykningen for fem år siden. Ikke helt så overrasket som dengang, men vi blev overraskede! Det var fedt for os at opleve, hvordan hele byen er med og bakker op omkring oprykningen til Superligaen”.
