AC Horsens Fan.dk

  • Registrer
    *
    *
    *
    *
    *
    Fields marked with an asterisk (*) are required.
You are here: Forside > Nyheder > Nyheder om Ungdomsholdene > U19: Rædselsfuld 1. halveg gav klart nederlag

U19: Rædselsfuld 1. halveg gav klart nederlag

Allan Baden / badenfoto.dkLørdag eftermiddag skulle U19 mandskabet forsøge at følge op på 2 uafgjorte resultater i træk, da Hvidovre kom på besøg, men værterne leverede slet ikke på det niveau, som blev vist i sidste weekend mod Silkeoborg, og det endte dermed med et klart nederlag.

Weekendens U19 kamp mellem AC Horsens og Hvidovre går ikke over i historien som den kamp hvor AC talenterne viste sig bedst frem. Et hold blakket for selvtillid og tro på tingene var mere hvad holdet lignede denne lørdag eftermiddag.

Hvidovre IF derimod havde virkelig fundet spillelysten frem og dominerede fra kampens start med power i duellerne og til tider godt fodboldspil frem af banen. AC spillerne virkede slet ikke klar og modløsheden strålede ud af spillerne som målene haglede ind i de første 35 minutter.

Det blev 1-0 efter 20 minutters spil. Et frispark til Hvidovre midt på AC´s banehalvdel blev sat i gang kort, og uden nogen form for pres på modstander kombinerede Hvidovre sig stille og roligt frem til en friløber. Hvidovre spilleren lobbede bolden flot over en sagesløs Alexander Stankovic i AC målet.

2-0 blev det efter 32 minutter. Mads Damgaard havde kontrol på en dyb bold og løb side om side med sin modstander. Pressede ham stille og roligt væk fra målet og der var ikke fare på færde, men da Hvidovre spilleren nåede feltet ude i siden, følte Mads Damgaard sig nødsaget til at lave et klokkeklart og meget ugennemtænkt straffespark. En ufarlig situation som Hvidovre fik mere end det maksimale ud af.

Bare et par minutter senere blev det 3-0 til Hvidovre, og endnu engang koksede den defensive organisation. Alexander Stankovic i AC buret, må have følt sig svigtet på det groveste af en defensiv som i den grad skal hanke op i sig selv fremadrettet.

Pausestillingen 3-0 til Hvidovre betød, en konsekvent handling fra cheftræner Claus Troelsen. Der blev lavet et systemskifte i pausen, hvor holdet gik fra en 4-4-2 opstilling og over i en 4-3-3 opstilling. To spillere blev ofret og Shawn Memory samt Andreas Braamunk Møller kom ind. Pausen blev brugt konstruktivt og spillerne kom bedst ud til anden halvleg.

Målet for anden halvleg var dels at stoppe Hvidovres mål strøm, men i ligeså høj grad ikke at tabe halvlegen. Allerede efter få sekunder af anden halvleg burde der være reduceret. Indskiftede Shawn Memory blev spillet helt fri foran mål, men desværre for holdet og ikke mindst Shawn selv blev det til en af de helt store afbrændere.

Holdet viste nu tænder og der blev gået til den i duellerne. Chancer blev skabt på samlebånd og efter en times spil kom reduceringen. Jeppe Svenningsen havde bevæget sig med frem fra sin position som midtstopper og efter en flot tværaflevering fra Jesper Fries kunne ”Svenne” score sit andet sæsonmål. Nu begyndte holdet igen at tro på mirakler, men ligesom at holdet begyndte at tro på tingene, kom der igen en alvorlig fejl fra de bageste rækker og Hvidovre IF udnyttede den mulighed med det samme til at lukke kampen.

I overtiden lykkedes det Kristoffer Gjettermann at reducere til slutstillingen 4-2 til Hvidovre IF der dermed kunne drage hjem til Kbh. med 3 stensikre point.

AC Horsens talenterne skal finde formen frem, når de allerede på lørdag drager til Odense, hvor FC Fyn venter. En svær opgave hvor manglende fokus igen vil blive straffet hårdt af et rigtig god FC Fyn mandskab.

 

 

Andet med samme emne

  • Kommende kampe

  • Seneste kampe

Afstemning

Facebook

Twitter

Follow achorsensfan on Twitter

Hvem er online?

Vi har 92 gæster online