AC Horsens Fan.dk

  • Registrer
    *
    *
    *
    *
    *
    Fields marked with an asterisk (*) are required.
You are here: Forside > Nyheder > AC Horsens Interviews > Rasmus Marvits: "De to sæsoner i AC Horsens var de bedste i min karriere!"

Rasmus Marvits: "De to sæsoner i AC Horsens var de bedste i min karriere!"

Foto: Idrætsarkivet HorsensÅrets julekalender er en omvendt kronologisk rejse tilbage i tiden, hvor tolv tidligere spillere hos ”Den Gule Fare” i interviews i to dele fortæller om, hvordan forholdene var i klubben i netop deres tid – primært i 1’erne, men nogle af dem var også med i 90’erne.

Vi fortsætter rejsen med låge nummer ni, der åbnes af midterforsvareren Rasmus Marvits, der spillede for AC Horsens i 2005-2007. I 1. del fortæller han blandt andet om, hvorfor de to sæsoner i AC Horsens var de bedste i hans karriere, selv om han tidligere også har været med til at vinde bronze sammen med Farum Boldklub.

Hvor stammer du fra, og hvor har du fået din fodboldopdragelse?

”Jeg er født og opvokset i Virum, som ligger 10 kilometer uden for København. Der startede jeg med at spille fodbold, da jeg var 5-6 år, og jeg spillede i Virum indtil jeg blev førsteårs junior som 14-årig. Virum har gennem mange år været kendt som en klub med et kolossalt ungdomsarbejde, der udklækkede talenter på samlebånd som primært Lyngby Boldklub men i de senere år også FC Nordsjælland fik stor glæde af. Spillere som John Helt, Thomas Rytter og Mikkel Bechmann kommer fra Virum, men der er også mange andre. Jeg husker tiden i Virum som en dejlig tid, hvor glæden ved at spille fodbold i høj grad var i centrum”.

 

Allan Baden / badenfoto.dk

Mikkel Bechmann er blot én af mange fodboldtalenter, der lige som Rasmus Marvits har trådt sine barnesko i Virum og derefter er fortsat i Lyngby Boldklub og/eller FC Nordsjælland. Her ses Bechmann i kamp for Randers FC i CASA Arena.

 

Efter tiden i Virum fortsatte du i Lyngby. Her spillede du resten af din ungdomstid, og du spillede også fem år i Lyngby som senior i årene 1996-2001. Hvordan husker du den tid?

”Min ungdomstid i Lyngby husker jeg også som en fantastisk tid, hvor glæden ved at spille offensivt og teknisk betonet fodbold var i centrum. Jeg var en del af en meget talentfuld årgang 1978 i Lyngby. Vi havde Kim Lyshøj som træner dengang, og han var samtidig talentudvikler i Lyngby Boldklub. Han så tonsvis af kampe med alle mulige andre hold på Sjælland og var på den måde med til at finde talenter, som Lyngby kunne få gavn af. I de år var det Lyngby og Brøndby, som stort set delte rovet og fik fat i alle de bedste talenter på Sjælland. Jeg spillede sammen med blandt andre Mikkel Bo Jensen, Morten Petersen, Ronnie Petersen og Dennis Rommedahl. I Brøndby havde de også en meget stærk årgang 1978, blandt andet med Peter Madsen, som jo nu er i Lyngby.

Da jeg blev senior fik jeg debut som 18-årig og fuldtidskontrakt som 19-årig under klubbens daværende svenske cheftræner Benny Lennartson. Jeg var én blandt mange unge talentfulde spillere, som kom op på holdet i Superligaen på det tidspunkt. Vi havde et virkelig stærkt hold, som havde klassen til at spille med om guldet. Vi lå nummer 1 efter fire kampe i efteråret i den sæson hvor vi gik konkurs, og det så virkelig lovende ud. Desværre var der masser af uro i kulissen, fordi der var store interne uenigheder i Bestyrelsen. Uroen kulminerede, da Flemming Østergaard forlod klubben i begyndelsen af 1997 og kort tid senere blev bestyrelsesformand i FC København. Gennem de næste fire år eskalerede tingene, og klubben var på vej mod en konkurs. Vi havde også på det tidspunkt holdet til at spille med om guldet, men de økonomiske problemer kom til at overskygge alt. Derfor viste vi jo hverken om vi var købt eller solgt i resten af den sæson. Da konkursen og tvangsnedrykningen blev en realitet, spredtes holdet for alle vinde i sommeren 2001”.

Foto: www.ikstart.no

Rasmus Marvits var blot én af mange talentfulde spillere, der fik debut for Lyngby Boldklub som 18-årig i 1996. De kongeblå nød dengang gavn af en særdeles talentfuld årgang 1978, som blandt andet også talte Mikkel Bo Jensen, Morten Petersen, Ronnie Petersen og Dennis Rommedahl. De blev guidet fra bænken af den erfarne svenske chefræner Benny Lennartson (på billedet).

 

Efter konkursen i Lyngby Boldklub skiftede du til Farum Boldklub i januar 2002. Hvordan kom det i stand, og hvordan husker du den tid?

”Vi var jo pludselig mange fra Lyngby, som stod uden klub efter konkursen. Vi trådte vande alle sammen, og jeg kan huske, at jeg som den første af alle var på rundvisning i Farum. Det så lovende ud, og det var nemt at få øje på, at der var perspektiver i Farum. Jeg valgte at skrive under med Farum. I kølvandet på det var der syv af mine andre tidligere holdkammerater i Lyngby, som fulgte med, deriblandt Niels Lodberg, Nicklas Hindsberg, Ulrik Vinzents, Martin Birn og Lars Bohinen.

Efter vores første sæson i SAS-Ligaen skiftede klubben navn og kom til at hedde FC Nordsjælland. Kort tid efter rullede hele skandalen mod Farums daværende borgmester Peter Brixtofte. Sportsligt gik det forrygende trods den politiske skandale. Vi rykkede suverænt op fra 1. Division, og i vores første sæson i Superligaen vandt vi bronze. Min sidste tid i FC Nordsjælland var fin nok for mig personligt, fordi jeg spillede fast på holdet. Resultatmæssigt var det bare en dårlig tid for klubben. I løbet af de knapt tre år, jeg var i klubben, nåede stort set alle spillere at blive udskiftet. Efter den flotte tredjeplads var der mange, der forlod klubben, og i den efterfølgende sæson blev det kun lige nøjagtigt til overlevelse. Men det var en sjov og dramatisk periode, hvor der skete mangt og meget både på og uden for banen.

Foto: www.lyngby-boldklub.dk

Norske Lars Bohinen (på billedet) var én af mange, der fulgte i Marvits' fodspor og forlod Lyngby Boldklub til fordel for Farum Boldklub i januar 2002, fordi Lyngby året forinden var gået konkurs og blev tvangsnedrykket til Danmarksserien.

I sommeren 2004 skiftede du til Køge Boldklub. Hvordan kom det i stand, og hvordan husker du tiden i Køge?

”Allerede i sommeren 2004, da jeg skiftede til Køge, blev jeg kontaktet af Kent Nielsen. Han ville allerede på det tidspunkt godt have mig til Horsens, hvilket jeg også i princippet var interesseret i. Men jeg var i gang med at læse 1. del af HD i erhvervsøkonomisk handelsdiplom, og jeg manglede på det tidspunkt et år af studiet. Jeg ville ikke skippe studiet for at flytte til Jylland. Derfor aftalte jeg i sommeren 2004 med Kent, at jeg kunne tage et mellemår i Køge og så komme til Horsens året efter. Selvfølgelig var der ikke tale om en nagelfast aftale, men vi havde en tæt dialog gennem hele den sæson, og det lå hele tiden i kortene, at jeg skulle til Horsens i sommeren 2005.

Den mellemsæson i Køge var ganske fin. Jeg passede mit studie og var lærervikar ved siden af min deltidskontrakt i Køge. Vi havde et ganske stærkt hold i Køge, hvor jeg blandt andet spillede sammen med sådan nogle som Allan Nielsen, Abdul Sule, tvillingerne Morten og Søren Nielsen samt Anders Jochumsen. Vi havde Gregg Rioch som træner. Nogle husker sikkert bedre hans far Bruce Rioch, der både nåede at være cheftræner i OB og AaB. I den sæson spillede Køge med i toppen af 1. Division og var længe inde i billedet til en plads i Superligaen. I foråret 2005 begyndte AC Horsens at rykke fra i toppen, mens vi konkurrerede med SønderjyskE om den sidste oprykningsplads. Jeg husker tydeligt, at vi tabte en meget dramatisk og surrealistisk kamp med 5-4 i Haderslev til SønderjyskE, hvor vi faktisk førte 4-3, da uret rundede de 90 minutter. Det var Køges helt store chance for oprykning, der røg i vasken med det nederlag. At jeg så alligevel var sikret at komme til at spille i Superligaen i den efterfølgende sæson var jo lidt ironisk, fordi jeg skulle skifte til AC Horsens. Derfor var mit skifte til AC Horsens i sommeren 2005 på alle måder perfekt timet. Jeg havde også fulgt dem tæt i hele den sæson, selv om jeg spillede for Køge”.

 

Foto: www.bk-frem.dk

Jimmy Klitland fik en uheldig hovedrolle i HB Køges kamp mod SønderjyskE i Haderslev i foråret 2005. Da uret rundede de 90 minutter førte sydsjællænderne 4-3, men tabte alligevel kampen 5-4. Netop Klitland var impliceret i to mål i den kamp. Med en sejr i den kamp er det meget sandsynligt, at HB Køge havde taget turen op i SAS-Ligaen i sommeren 2005 sammen med AC Horsens i stedet for sønderjyderne.

 

Du nåede at spille to sæsoner i AC Horsens. Hvordan husker du den tid?

”Jeg husker de to sæsoner i Horsens som de bedste overhovedet i min karriere, selv om de resultatmæssigt ikke kan måle sig med bronzen i Farum. Jeg var meget glad for at blive hentet til Horsens som en forstærkning af startopstillingen af en træner, der troede meget på mig. Tiden i Horsens var også den bedste, fordi der var en helt unik kultur i klubben og nogle stærke bånd mellem spillerne i truppen. Lokale drenge som Søren Jochumsen, Allan Søgaard, Søren Friis og Johan Byrial Hansen var stærke kulturbærere for netop den ånd, og så husker jeg også især det fantastiske samarbejde jeg havde i forsvaret med Mads Rieper, Per Gade og Johan Byrial Hansen og selvfølgelig målmand Søren Jochumsen. Vi følte os som en stærk sammensmeltet enhed, og jeg har aldrig før eller siden spillet på et hold, hvor alle stod sammen på den måde. Alle dømte os ude af Superligaen, og det var vel stort set kun os selv, der troede på vores chancer for at overleve. Pressen var meget efter os og kritiserede os for at spille defensivt, men det var kun med til at motivere os. En oprykker i Superligaen har vel sjældent spillet så ofte til nul, som vi gjorde i 2005/06? Vi løftede i flok og det var en kollektiv triumf, som især vores cheftræner Kent Nielsen havde æren for”.

 

Allan Baden / Badenfoto.dk

Rasmus Marvits husker de to sæsoner i AC Horsens som de bedste i hele karrieren. Han mindes det fantastiske sammenhold i truppen og det stærke kollektiv, som bar dem helskindet igennem de to første sæsoner i SAS-Ligaen. Marvits husker især samarbejdet med de andre i forsvarskæden som helt unikt. I de to sæsoner udgjorde Marvits og Mads Rieper (billedet) et stærkt midterforsvar hos "De Gule".

 

I sommeren 2007 valgte du at rejse hjem til København og skrev under på en 3-årig kontrakt med Lyngby Boldklub. Hvad førte dig til den beslutning?

”Jeg var meget glad for at være i AC Horsens, og allerede omkring julen 2006 var jeg i dialog med sportsdirektør Jesper Hansen om en kontraktforlængelse. På daværende tidspunkt havde jeg en kæreste, som boede i København sammen med sin søn, og det trak meget i mig for at komme tilbage til København og være sammen med dem. Samtidig havde jeg også nået en alder, hvor det var på tide, at jeg begyndte at prioritere tiden efter min aktive karriere. Jeg ville gerne i gang med at læse 2. del af mit HD studie i erhvervsøkonomi. Jeg vidste, at det tog to år at færdiggøre studiet, og det kunne jeg forene med en 3-årig kontrakt i Lyngby. Derfor valgte jeg at forlade Horsens allerede efter kun to sæsoner. Desværre blev min sidste tid i Horsens delvist spoleret af en alvorlig ankelskade, som holdt mig ude i en del af foråret. I sommeren 2007 fik jeg faktisk tilbudt en kontrakt i Sturm Graz i Østrig gennem Bjarne Goldbæk, men det overvejede jeg ikke seriøst, for da havde jeg allerede besluttet mig for at rejse hjem til København”.

 

Stadionbyggeriet skrider fremad. Her ses en halvfærdig Nord-tribune fotograferet 9. september, 2007.

Læs 2. del af interviewet med Rasmus Marvits i morgen.

 

Andet med samme emne

  • Kommende kampe

  • Seneste kampe

Afstemning

Hvem er online?

Vi har 238 gæster online