AC Horsens spiller nok 4-5-1 resten af efteråret!

I artiklen her vil jeg give et bud på de taktiske muligheder, AC Horsens har med den nuværende trup efter transfervinduets lukning. Alle vurderinger i artiklen står for min regning, fordi cheftræner Johnny Mølby ikke ønskede at uddybe nærmere, hvordan han ser på klubbens taktiske muligheder. Han ville dog godt kommentere lidt på det, og derfor indeholder artiklen også nogle udtalelser fra ham.
Mølby ville godt medgive, at han er meget tilfreds med truppen, især efter transfervinduets lukning. Jeg er enig med ham i, at det her har været et fantastisk transfervindue for AC Horsens! Og så tror jeg på, at AC Horsens kommer til at spille med én angriber resten af efteråret!












